logo
bredde

Projektbeskrivelse - At sætte spor

Vi har fået midler fra Kulturkontakt Nord til at gennemføre et samarbejdsprojekt i 2007/08 med dette udgangspunkt:

                                                                                     

Vi har et ønske om, at et besøg på børnebiblioteket skal sætte sine spor hos børnene! Børnebiblioteket skal være et aktivt formidlingssted, et sted der udfordrer børnene, et sted der taler til alle sanser. Vi vil selvfølgelig tage udgangspunkt i bibliotekets tilbud inden for litteratur, musik, film og spil, men vi er meget bevidste om, at vi skal uden for egen fagkreds for at finde inspiration og blive udfordret.

”At sætte spor” vil derfor komme til at handle om:

At børn i højere grad bliver udfordret af biblioteksrummet

At bibliotekspersonalet bliver udfordret af andre faggrupper

At vi tager ud i verden med en fælles nordisk baggrund – og kommer klogere hjem

 

Parterne i dette projekt er Regionsbibliotek Stockholm, Deichmanske Bibliotek i Oslo og bibliotekerne i Frederikshavn og Hjørring i Danmark.

Vi planlægger en rejse og en workshop i Amsterdam med udgangspunkt i det ny hovedbibliotek, hvor børnebiblioteket er indrettet med inspiration fra Howard Gardners intelligensteori. I denne workshop vil vi sammen med nøglepersoner fra hovedbiblioteket og andre steder i Holland, sætte børnekultur og børnebibliotek på dagsordenen.

Efterfølgende vil vi etablere et midlertidigt væksthus for at generere visioner og ideer frem til en model for et nordisk drømmebibliotek. Hertil inviteres idérige folk fra andre faggrupper i de 3 lande.

 

Rapport fra turen til Amsterdam fra den danske delegation kan læses her.

Læs mere på bloggen Leaving Marks her.

        Børnebiblioteket som eksperimentarium